12.12.2006
Anl-gartner11.jpg

Merit

Afkortning af uddannelsestiden/merit
En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som i øvrigt har uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af anden uddannelse eller beskæftigelse, kan stige på en uddannelse på grundlag af en individuel vurdering af elevens kompetencer.

Praktikuddannelsen
Det faglige Uddannelsesudvalg kan for elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger, træffe afgørelse om afkortning af praktikuddannelsen, enten i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere. Udvalget kan derudover, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning af praktikuddannelsen.

Anmodning om afkortelse af praktikuddannelsen skal ske skriftligt til Det faglige Uddannelsesudvalg med oplysning om fuldstændig navn og adresse, cpr. nr., beskrivelse af tidligere uddannelse eller beskæftigelse, herunder periode, arbejdsopgaver m.m. Anmodningen skal vedlægges dokumentation for uddannelse eller beskæftigelse eksempelvis uddannelsesbevis, lønsedler, anbefaling eller tilsvarende.

Hent meritskema tryk her

Skoleundervisningen
Ved fastsættelse af skoleundervisning skal elever have merit for tidligere gennemførte uddannelser eller dele heraf samt elevens reelle kvalifikationer i øvrigt.

Det er skolen, som træffer afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen på grundlag af anden uddannelse eller øvrige kvalifikationer.