Svendeprøvevejledning

Se følgende
afsnit

Svendeprøvevejledning
Speciale: Greenkeeper- og groundsman

Som del af den sidste skoleperiode i trin 2, afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Formålet med prøven er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Regler i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. Opgaven stilles af skolen i samråd med det faglige udvalg. I den sidste skoleperiode udarbejder eleven en opgavebeskrivelse, der indgår som eksaminationsgrundlag i den praktiske opgave. Elevens opgavebeskrivelse skal godkendes af skolen forud for prøven.

Prøven i begges specialer (greenkeeper og groundsman) består af tre opgaver, dels en skriftlig prøve, bestående af opgaver inden for områdefag og specialefag, en opgave i form af en projektanalyse af et for specialet udvalgt område og en praktisk opgave inden for de emner og arbejdsprocesser, der er typiske for specialet. Som led i den praktiske prøve gennemføres en mundtlig eksamination med udgangspunkt i projektanalysen og udførelsen af den praktiske opgave.

Den skriftlige opgave løses inden for 3 timer.

Faglæreren retter opgaverne og udarbejder en indstilling til karakter til den enkelte elev.

Faglæreren gennemgår opgavebesvarelsen for den enkelte elev med skuemestre og begrunder sin vurdering af besvarelsen.

Herefter fastsætter skuemestrene og faglæreren hver for sig en karakter.

Den teoretiske opgave udarbejdes af skolen i samråd med Det faglige Udvalg.

Følgende omregning fra point til karakter benyttes til 7-trins skalaen.

Tabel 1, fra 80 point til 7-trins skalaen

Tabel 2, fra % rigtige svar til 7-trins skalaen

72 – 80 = 12

90 – 100 = 12

64 – 71 = 10

80 – 89 = 10

56 – 63 = 7

70 – 79 = 7

48 – 55 = 4

60 – 69 = 4

40 – 47 = 02

50 – 59 = 02

20 – 39 = 00

25 – 49 = 00

00 – 19 = -3

00 – 24 = -3


O point gives, hvis svaret er forkert

1 point gives, hvis svaret er delvis korrekt

2 point gives, hvis svaret er korrekt

Under den teoretiske prøve må der ikke foretages telefonopkald, sms, mail eller anden elektronisk dialog.

Bedømmelse af elevernes teoretiske opgave forudsætter, at alt udleveret materiale er afleveret.

Projektanalysen

Projektanalysen løses inden for en varighed af 28 timer.

Den praktiske prøve løses inden for en varighed af 84 timer.

Den praktiske opgave består af en projektbeskrivelse, der indgår i skoleundervisningen, og en tilknyttet praktisk projektopgave.

Eleverne eller skolen udarbejder en projektbeskrivelse for den praktiske opgave. Hvis eleverne udarbejder projektbeskrivelsen skal opgaven senest være godkendt ved start på sidste skoleperiode.

De praktiske prøver udføres som individuel, to- eller tremandsopgave og afvikles for hele holdet på samme tid.

Den praktiske prøve skal overholde de fastlagte kriterier for det enkelte speciale.

Opgavens fysiske omfang fastlægges i forhold til opgavens samlede sværhedsgrad.

Del 1:

Der skal indgå areal med pleje af grønt areal, med et eller flere golfhuller, hvor der udarbejdes en plejestrategi, herunder udførelse af pleje af arealet.

Del 2:

Der skal indgå areal med udførelse af et delelement på en golfbane, hvor opgaven består af etablering eller renovering af teested, greens, bunker, fairway. – Der kan også indgå beplantet areal.

Den enkelte elev skal redegøre for opgavernes udførelse, de trufne valg, samt normens bestemmelser for de udførte opgaver.

Opgavens fysiske omfang fastlægges i forhold til opgavens samlede sværhedsgrad.

Del 1:

Der skal indgå areal med pleje af et sportsareal, hvor der udarbejdes en plejestrategi, samt udføres pleje af arealet.

Del 2:

Der skal indgå areal med udførelse af et eller flere delelementer på et udendørs idrætsanlæg, hvor opgaven består i etablering eller renovering af en boldbane, beachballbane, volleyballbane, kunstgræsareal og/eller grusbane. - Der kan også indgå beplantet areal.

Den enkelte elev skal redegøre for opgavernes udførelse, de trufne valg, samt normens bestemmelser for de udførte opgaver.

Eleverne må medbringe følgende hjælpemidler til den praktiske prøve: Tegneredskaber, lommeregner, PC, bøger og egne notater. Til den praktiske prøve må eleven også benytte eget håndværktøj, samt mindre maskiner lånt udefra i henhold til regler fastlagt på den enkelte skole.

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske opgave og projektanalysen. Eksamination har en varighed af 20 minutter incl. votering.

Til den mundtlige prøve må eleven benytte: Tegneredskaber, lommeregner, PC, bøger og egne notater.

Prøverne bedømmes af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og 2 skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg. Lærerens bedømmelse vægtes med ½, mens de 2 skuemestres samlede bedømmelse vægtes med ½. Der gives én karakter for hver af prøverne, og der beregnes et vægtet gennemsnit af de to karakterer, hvori karakteren for den skriftlige prøve indgår med 1/6 og karakteren for den praktiske opgave med 5/6.

For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået bestå karakter som gennemsnit af alle karakterne i hovedforløbet.

For elever der afslutter svendeprøven skal svendeprøven være bestået. Den praktiske prøve, som indgår i gennemsnitskarakteren skal i sig selv bestås.

Det faglige udvalg udsteder svendebrev til eleven når skolen har indsendt karakterindberetningsskema, afsluttende praktikerklæring og skolebevis.

7 trins skalaen anvendes til bedømmelse af prøven.

 

Betegnelse

Beskrivelse

ECTS

12

Den fremragende præstation

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer   udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler

A

10

Den fortrinlige præstation

Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer   omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler

B

7

Den gode præstation

Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse   af fagets mål, med en del mangler

C

4

Den jævne præstation

Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre   grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler

D

02

Den tilstrækkelige præstation

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer   den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål

E

00

Den utilstrækkelige præsentation

Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke   demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål

Fx

-3

Den ringe præstation

Karakteren -3 gives for den uacceptable præstation

 

F


Omregning til 7-trins-skala

Karakterer benævnes på uddannelsesbeviset ved en af nedenstående benævnelser. Den afrundede karakter angives uden decimal og indplaceres på den internationale ECTS-skala.

Beregnet karakter

Benævnelse

Karakter

ECTS

11,00 – 12,00

Særdeles veludført

12

A

8,50 – 10,99

Veludført

10

B

5,50 – 8,49

Veludført

7

C

3,00 – 5,49

Antaget

4

D

02 – 2,99

Antaget

2

E

-1,5 – 1,99

Ikke antaget

00

Fx

-3 - -1,49

Ikke antaget

-3

F

 

Fra og med efterårets svendeprøve år 2014 er det muligt for greenkeeper og groundsman specialet, at opnå sølv eller bronzemedalje.

Kriterier for udlevering af medaljer:

Skriftlig prøve

Projektanalyse

Mundtlig prøve der tager udgangspunkt   i den praktiske opgave/projektanalyse

Medalje

12

12

12

Sølv

10

12

12

Bronze

 

Hvis kvaliteten på de materialer, der skal anvendes ved svendeprøven ikke er tilfredsstillende er det udelukkende skolens ansvar.

Såfremt censor opdager en fejl på materialet meddeles dette skolens ansvarlige. Skolen skal herefter tage affære, enten ved at sørge for andet materiale eller eventuelt indgå aftale med censor. I alle tilfælde – det må aldrig komme eleven til skade, at der er fejl på materialet. 

Procedure – når eleven ikke består sin prøve
Hvis en elev ikke har bestået, er det skolens opgave straks at underrette virksomhed og det lokale uddannelsesudvalg.

Eksaminator og censorer giver en kort beskrivelse af årsagen til, at eleven ikke har bestået.

Skolen indkalder elev, virksomhed og 2 repræsentanter fra det lokale uddannelsesudvalg til et møde. Her afklares årsagerne til, at eleven ikke bestod, og hvad der videre skal ske i uddannelsesforholdet.

Der tages stilling til forlængelse af elevtiden.

– Omprøven afholdes, når eventuelt supplerende praktik og skoleundervisning er afsluttet.

Eleven har to forsøg til at bestå prøven.
I særlige tilfælde kan der efter ansøgning til skolen gives tilladelse til et tredje forsøg. Ansøgningen skal indeholde en forklaring på de særlige omstændigheder, som skal begrunde et tredje forsøg, en beskrivelse af hvad der gik galt ved de to tidligere forsøg og en plan for forberedelsen af det tredje forsøg. Skolen træffer afgørelse efter samråd med Det faglige Udvalg.

I tilfælde af sygdom før eller under prøven tilrettelægger skolen en sygeprøve efter samråd med det faglige udvalg. Skal prøven afvikles så snart raskmelding foreligger, forudsætter det, at eleven har fuldført sidste skoleophold, og at der er udstedt et afsluttende skolebevis.

Eleven kan skriftligt klage over bedømmelsen eller afviklingen af prøven. Klagen rettes til skolen. Klagen sendes senest 2 uger efter, at bedømmelsen er blevet bekendtgjort.

Vedrører klagen prøvegrundlaget eller bedømmelsen, afgør skolen klagen efter samråd med Det faglige Udvalg.

I forbindelse med en klagesag skal eksaminator og censorer jvnf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen), hver afgive en udtalelse om de faglige spørgsmål i klagen.

Det kan være en god idé at tage billeder som dokumentation.

Bortvisning

Skolen bør ved start af prøveforløbet oplyse censor hvem der er prøveansvarlig.

Overholder en elev ikke reglerne for prøveaflæggelse, indberettes uregelmæssigheden til den prøveansvarlige på skolen, hvorefter der tages stilling til det videre forløb – eventuelt bortvisning.

Såfremt skolen bortviser en elev fra prøven skal praktikvirksomheden orienteres. Skolens ledelse indberetter straks sagen til Det faglige Udvalg.

Finder censor eller faglæreren, at der i forbindelse med afviklingen af prøven har foregået uregelmæssigheder, skal dette indberettes skriftligt til skolens ledelse. Skolens ledelse meddeler straks det faglige udvalg om uregelmæssigheden.

Den enkelte skole afholder svendeprøveafslutning den sidste dag på sidste skoleperiode. Eleverne får ved denne lejlighed overrakt skolebevis og eventuelt sølv eller bronzemedalje.

I forbindelse med svendeprøveafslutningen må der ikke udleveres andre hædersbevisninger til enkeltelever.

Firmaer, organisationer og andre er velkomne til at udlevere gaver til eleverne, men dette forudsætter, at alle gaver gives til alle beståede elever.

Skolen udpeger i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg censorer til prøven. Censorerne repræsentere 3F og DAG.

Censor skal i god tid før prøven have udleveret en tidsplan over prøvens praktiske og mundtlige forløb, liste over hold, bedømmelsesskemaer samt vejledning til prøveafholdelse.

En censor kan ikke medvirke ved eksaminationen af en elev, som er censors ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller på anden måde censor nærtstående. En censor kan heller ikke medvirke, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om censors upartiskhed. F.eks. ansat i samme virksomhed.

Den enkelte skuemester skuer maksimalt 16 elever på en dag.

Forud for en svendeprøve skal den virksomhed, som eleven har uddannelsesaftale med ved uddannelsens afslutning betale et svendeprøvegebyr, der dækker udgifterne for afviklingen af svendeprøven.

Opkrævning af svendeprøvegebyr for skolepraktik og GVU-elever fremsendes til skolen. Svendeprøvegebyret refunderes efterfølgende af hhv. AUB og VEU-midler.

De gældende regelsæt, love og bekendtgørelser der finder anvendelse ved svendeprøven findes på det faglige udvalgs hjemmeside www.blivanlægsgartner.dk under punktet love og regler.