Logbøger og afsluttende praktikerklæring

Logbøger og afsluttende praktikerklæring

Hent praktikerklæring/logbog - Anlægsgartner her.

Hent afsluttende praktikerklæring Anlægsgartner her.

Hent praktikerklæring/logbog - Greenkeeper-Groundsman her.

Hent afsluttende praktikerklæring Greenkeeper-Groundsman her.

I henhold til Lov om erhvervsuddannelser skal virksomheden udarbejde praktikerklæringer over elevens praktikforløb i praktikvirksomheden.

De enkelte praktikerklæringer skal underskrives og afleveres til skolen efter afslutningen af hvert enkelt praktikophold.

Den afsluttende praktikerklæring, som samtidig er en tilmelding til svendeprøven, skal indsendes til Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri, Bygmestervej 5, 2. 2400 København NV,  4 uger før uddannelsen afsluttes.

De enkelte praktikerklæringer i logbogen er udformet som vurderingsskemaer og tilrettelagt som et aktivt kommunikationsværktøj, hvor virksomhed, læresvend, faglærer/kontaktlærer og elev løbende kan få et overblik over fremdriften i hele uddannelsesforløbet. Samtidigt benyttes logbogen til at tage et konkret bestik af, hvilke kompetencer eleven indtil nu har opnået, og hvilke, der endnu mangler, når det videre uddannelsesforløb planlægges.

Det faglige uddannelsesudvalg anbefaler derfor, at det konkrete arbejde med at udfylde logbogen foregår ved en samtale mellem eleven og virksomhedens elevansvarlige.

Ansvarsområder:

Virksomheden har ansvaret for, at logbogens vurderingsskema bliver udfyldt.

Eleven har ansvaret for, at logbogens aktivitetsskema bliver udfyldt, og at logbogen bliver taget med til skolen/kontaktlæreren og det lokale uddannelsesudvalg i forbindelse med skoleophold, og efterfølgende tilbage til virksomheden igen.

Det faglige uddannelsesudvalg og det lokale uddannelsesudvalg på den enkelte skole kan forlange at få logbogen til gennemsyn. Udvalgene kan også forlange, at logbogen foreligger i forbindelse med en evt. bedømmelse af opgaver ved afslutningen af de enkelte skoleophold.

Er eleven ikke på det forventede uddannelsesniveau, skal elev, faglærer/kontaktlærer, praktikvirksomhed og evt. det lokale uddannelsesudvalg sammen justere og tilrettelægge den resterende del af uddannelsesforløbet, så eleven opnår uddannelsens kompetencemål inden svendeprøven.

Det er muligt at supplere praktikvirksomhedens aktuelle arbejdsopgaver med uddannelsens valgfri specialefag, så eleven får en bred erfaring og fordybelse i uddannelsens praktikmål. Samtidigt kan valgfri specialefag som erhvervsrettet påbygning i op til fire uger inddrages.

Hvordan introduceres logbogen?

Logbogen udleveres af skolen til alle elever i løbet af grundforløbet på skolen eller et lignende uddannelsesforløb.

Det lokale uddannelsesudvalg på den enkelte skole beslutter, hvordan logbogen bliver introduceret for eleven. Uddannelsesudvalget fastlægger også, hvorledes og hvornår logbogen bliver gennemset og behandlet af udvalg og skole, og endelig har udvalget fastsat regler for afleveringen ved hver skoleperiodes start.

Logbogen for uddannelsen kan downloades ved at klikke på billederne herunder.